Sårbarhed og usårlighed – når der står noget i vejen for at kunne række ud efter hjælp, når vi har brug for det
 
Jeg har selv først lært at gøre det sent i voksenlivet, og jeg kan godt blive trist ved tanken om hvor meget jeg har gået og båret på alene gennem årene. Men hellere lære det sent end aldrig, for det giver tryghed når man ved, at der er nogen i ens liv, man kan tale med og dele svære oplevelser og følelser med, og i dag rækker jeg ud når jeg har brug for det.
Nogle af os har ikke fået mulighed for at udvikle evnen til at vise sårbarhed, da vi var børn. Det kan være at forældrene ikke kunne rumme barnets følelser af forskellige grunde. Evnen til at vise sårbarhed har trange kår i familier, hvor følelser ikke kan italesættes, bliver latterliggjort, udskammet eller ignoreret. Og hvis vi som børn ofte eller endda permanent var i situationer, hvor det gjaldt om ren overlevelse – alkohol, psykisk eller fysisk vold, psykisk sygdom osv. har der slet ikke været plads til det. At vokse op uden at have oplevet, at det kan være trygt at vise sårbarhed, og at man kan få følelsesmæssig hjælp, hvis man beder om det, kan skabe en personlighed for hvem det er vigtigt at virke usårlig udadtil. Sårbarhed opleves som svaghed, det er skamfuldt, og det bliver vigtigt at ingen opdager det.
Når man som voksen står i svære livssituationer kan man derfor nemt blive meget alene med problemerne. Man er nemlig ikke fortrolig med sin sårbarhed, og man ved ikke at sårbarhed kan være nøglen til at lære selvomsorg og at få hjælp, styrke og robusthed midt i kriser.
 
Hvis du vil læse mere om dette emne, kan jeg bla. anbefale Betydningen af samhørighed af Susan Hart og Livsfarlig familie af Inge Schützsack Holm.

Indre forælder og indre barn er metaforer for hvordan vi for eksempel drager omsorg for og tager ansvar for os selv. Det kan måske lyde lidt abstrakt eller mystisk, men jeg synes det er gode billeder på indre dynamikker, som det ellers kan svære at få hånd om og at begribe.
Tegn på at et indre, såret barn er på spil, kan være at skyde skylden på andre, at føle sig lille, at have mistro til andre og at være udtalt frygtsom for at blive forladt.
Et såret indre barn fungerer som om tid og sted var opløst, og barndommens svigt udspiller sig igen og igen. Dele af vores hjerner, hvor vi opbevarer minder om forladthed og svigt, fungerer nemlig på den måde – de er tidløse og altid på vagt overfor potentielle farer. Det kan udløse mere eller mindre permanente tilstande med angst.
Vi kan blive vores egne gode og kompetente forældre ved at drage omsorg for den del af os selv, som er et lille såret barn. Det er sårbare og ofte meget subtile processer, og det kan være en overvindelse for voksne mennesker overhovedet at acceptere at en del af ens personlighed er lille og utryg. Men hvis man gør det arbejde, tør se det i øjnene og heler sårene, ligger befrielsen på den anden side af sorg, frygt, vrede og skam.
Vores forældre har gjort det bedste de formåede med den viden og de evner de havde til rådighed, men ingen mennesker er perfekte, og hvis vi er formet af voksne, der selv var meget præget af og styret af deres eget sårede indre barn – følelsesmæssigt umodne forældre – så har vi ikke haft mulighed for at udvikle en moden evne til selvomsorg.
Den gode nyhed er at vores hjerner kan forandres, følelsesmæssig umodenhed kan blive til modenhed, intet er hugget sten, vi kan udvikle os hele livet, modnes og blive mere robuste.
 
Kontakt mig på 2033 5522 eller jeanette.obro@gmail.com, hvis du vil høre mere om hvordan jeg arbejder terapeutisk med følelsesmæssig forandring.

Bøger der kan understøtte dette arbejde: Alice Miller: Det selvudslettende barn, Lindsay C. Gibson: Adult Children of Emotionally Immature Parents.

Når vi står overfor at blive forældre eller lige er blevet det, kan der ske mange ting i vores følelsesliv. Vi har fået en ny identitet som forældre, og vi opdager måske ting i os selv og vores parforhold, som er nye og svære. Mange af os bliver overraskede over de nye og stærke følelser som graviditet, fødsel og livet med et lille barn kan sætte i gang. Det er en periode i livet med stort potentiale for forandring af vores personlige bagage og måde at være i livet på – og det gælder naturligvis både mænd og kvinder.
 
Som både exam. psykoterapeut og tidligere jordemoder, tilbyder jeg samtaleterapi som fokuserer på at forandre svære følelser og oplevelser. Jeg kan pt. både tilbyde online og fysiske sessioner á 1 eller 1,5 times varighed.
 
Jeg tilbyder også besøg hos mødregrupper eller en lille flok venner til en snak om forandringer i identitet, relationer og parforhold.
 
Ring eller skriv til mig på 2033552 eller jeanette.obro@gmail.com, hvis du vil høre mere om hvordan jeg arbejder, og om jeg kan hjælpe med dine udfordringer.

Kærlig hilsen
​Jeanette

​Mange mennesker får ødelagt deres livskvalitet og nogle bliver deprimerede af være selvkritiske eller at føle sig utrygge og usikre i deres relationer. Det er meget forståeligt, for det er en yderst smertefuld måde at være i verden på.
 
Forskning viser at selvdestruktiv kritik og utryghed i nære relationer er de hyppigste årsager til depression. I Emotions-Fokuseret Terapi arbejdet vi med forskningsbaserede metoder, som kan skabe varig forandring.
 
Der er meget stor forskel på at have et sundt indadvendt blik på sig selv og sin gang i verden og det at have en selvdestruktiv og ødelæggende indre kritisk stemme, som dagligt taler én ned under gulvbrædderne. Utryghed i relationer – og det gælder også relationen til én selv – kan komme til udtryk på mange måder: man kan være i tvivl om andre er der for én, om man er værd at elske eller man kan være bange for at vise sin sårbarhed for andre.
Der er altid gode grunde til at disse måder at reagere på, er opstået. De var nødvendige engang, og der er tale om følelsesmæssige reaktioner, som finder sted så hurtigt, at vi oftest ikke kan nå at stoppe dem med vores tanker. Følelser aktiverer nemlig nervesystemet hurtigere end tanker.
 
Som Emotions-Fokuseret psykoterapeut arbejder jeg med at forandre disse måder at reagere på. Det foregår nænsomt, empatisk og respektfuldt i et tempo som du bestemmer. Jeg bruger metoder, der løbende bliver forsket i, og som kan skabe varig forandring, fordi ændringen sker ved at erstatte de selvdestruktive følelser med selvstøttende og selv-omsorgsgivende følelser. 
 
Jeg kan ikke tage folk jeg kender i terapi. Hvis du har behov for terapi og kender mig lidt for godt, har jeg en stribe meget dygtige kollegaer, jeg kan henvise til.
Ring eller skriv gerne til mig for at høre nærmere:
Tlf 20 33 55 22
jeanette.obro @ gmail.com
 
Kærlig hilsen
Jeanette